
Til minde om.
Denne side har jeg lavet til minde om de højt elskede dyr som ikke er mere.
Løvehulens Morning Sky og AnkiCoons little April Miracle
Ære være jeres minde

Abbi
Sky
Bijas Don Ib

lille dejlige Ibbermand.. du blev kun lige knapt 3 år gammel, jeg ventede 3 år med utallige afvisninger fra div. moppe opdrætter og utrættelig søgen efter dig til Birgit endelig sagde til mig, jeg har en moppe til dig.. du blev en af de dejligste sjoveste og mest elskelige hunde jeg nogensinde har haft. Du vil blive savnet meget. men den sidste tur til dyrlægen var uundgåelig. Dine ben ville ikke som du ville, du fik ondt i dine forben til sidst fordi bagbenene ikke ville som du ville.. så du måtte bruge dine forben meget mere en godt var.
Vi har grædt og snøftet over tabet af dig elskede lille hund.. Aldrig har en beslutning være SÅ svær at tage som den at skulle slutte dit alt for korte liv.
Du vil altid have en stor plads i vores hjerter og savnet over dig stort. Du vil aldrig kunne erstattes..
Måske du var lille, men du skulle nok passe på mig når far var på arbejde om natten, kom han ikke hjem inden kl. 1800 om aftenen så kom vagthunden op i dig. frygtløst fortalte du hele verdenen at du var HER.. og når Xoltan ikke turde gå i haven fordi der var noget farligt.. så skulle du nok vise vejen frem.. tapper og dejlig..
Hvil I fred elskede Ib..
Wildmarkens Quana
Ikke mere en 19 dage efter jeg lagde lille Ib til at sove med englene lagde jeg min dejlige gamle og trofaste tæve til at sove også. Jeanie blev 11år, havde haft en godt langt og meningsfyldt liv med mange udfordringer og oplevelser.
jeg har været til mange skuer prøver og Mix matcher med hende i de første år af hendes liv. Ikke alt i hendes liv blev som jeg ønskede det, bla. fik hun aldrig sin BHP prøve dette "takket være" en totalt tåbe af en figurant som mente at det nok ville være bedst at klappe hende en med stokken, selv om både jeg og min normale figurant havde fortalt ham at hun ALDRIG havde bidt i ærme ell. prøvet stok Af erfaring bliver man klog.. og min erfaring siger i dag at man aldrig skal lade en figurant røre sin hund hvis man ikke har tillid til ham eller ved 100% hvad man vil have og kræver af ham.
Men jeg havde en dejlig hund med det mest fantastiske sind, en bedre repræsentant for racen kunne man ikke ønske sig. Og mange mennesker har vi mødt på vores fælles vej gennem livet som inden de har mødt hende ikke har kunne lide schæfer eller har været bange for dem har endt med at se hvilke fantastisk hunderace det er.
Aldrig tvivlede jeg på at hun ville forsvare mig til sidste blodsdråbe i hendes krop, også selv om det var imod "far" hun var nemlig "mors" hund og jeg oplevede flere gange under voldsom leg at hun blev meget vred på "far" og at hun faktisk forsvarede MIG uanset hvem der ellers fik "bank"
Jeg vil altid savne hende og hun har efterladt en stor tom plads i mit og min datters liv.. Jeg er taknemmelig for de år vi fik sammen..
Hvil i fred Gamle..
Wildmarkens Xoltan
I dag Mandag d 21 september kl. 11.15 sukkede Xollermanden sit sidste suk.. Han blev kun 17 mdr. gammel men de mdr. vi havde ham var efter min overbevisning gode mdr. Han var en lømmel og teenagerhund med alt det indebar. Han var min vogter når jeg var alene og fuldstændig hengiven over for vores lille søn Oliver. At se den store, og til tider meget klodset, hund lige så forsigtigt slikke på Olivers hænder eller fødder, at se ham snuse forsigtigt til den lille dreng var rørende. Xoltan var en bullerbasse og en drønert han var af den helt og totale overbevisning om at vores vej og de omkringliggende veje samt planeter i vores solsysten var hans eje, og alt der færdes på disse skulle skældes ud på behørig vis.
Han elskede at lege tag-fat i haven med Charlotte eller Victoria, han elskede når man gad løbe rundt efter ham og sige bogga bogga bogga, kaste pind eller bold med ham. Når han så nogle uden for haven som han kendte og ville lege, så løb han straks hen til hegnet og smed noget legetøj ud over i naivt håb om at nogle ville samle det og kaste det..
Om aftenen når Victoria skulle sove skulle han altid med ind og putte hende, han hoppede op i hendes seng og trampede rundt oven på hende, de legede gemmeleg hvor hun gemte sig under dynen og så skulle han finde hende.. det gjorde han bedst ved at "namse" i hende med fortænderne til hun vinede af fryd kom ud under dynen igen. Om morgenen når hun skulle op kiggede jeg på ham og sagde, "ind og væk pigen" og så spurtede han ind til hende og hoppede op i sengen.. trampede lidt rundt og sprang ned igen.. Om nattene sov han hos hende, nogle gange på gulvet andre gange i sengen.. Når Birger var på natten job sov han trofast ved min side, og da Oliver blev født også gerne ved siden af han seng..
En hengiven hund som jeg vil savne..
Hvil i fred Xoltan..
Store bums..